torsdag, juli 18, 2019

At være løbere og at være tilskuere.

I aften er det traditionsrige sommerløb blevet afviklet. I år var der 200 deltagere, så det var stort. Måske var der lige så mange tilskuere?

Vesterhavscafeen præmierer alle deltagere med softice. Christian deltog for første gang i år og løb seks km sammen med sin mor. Han var en meget træt dreng bagefter. Hans far løb 10 km.
Johanne og jeg var tilskuere, og der var meget at tage sig til, mens vi ventede.

Der skal altid springes fra det her sted, når vi er i nærheden.













Og holdes udkig.















Og så er det altid dejligt med en soppetur.
Havet var helt stille.
Vejret var lidt gråt, og der faldt også nogle regndråber, men det var ikke koldt.











Da der var gået 40 min., vidste jeg, vi kunne begynde at kigge efter farmand, og det varede heller ikke mange min., før han kom spænende.
Den sidste strækning op til målet går gennem det bløde sand. Det er anstrengende at løbe i. De hurtigste løbere kom ind efter 25 min.
Jeg lagde ikke mærke til tiden for Chr. og hans mor. Det handlede ikke om at være hurtigst, men om at være med.
Og sådan gik det til, at der, efter en kæmpelang kø, var gratis softice til de tre. Vi to andre kunne købe.
Der var hyggelig stemning omkring Vesterhavscafeén og Landingspladsen, mens der blev spist is i lange baner.

2 kommentarer:

  1. Hvor må selv en halv times ventetid føles lang for sådan en lille pige, men jeg tror du er god til at distrahere hende, så ikke hun keder sig.

    SvarSlet
  2. Ellen, tiden gik hurtigt, fordi der er plads til udfoldelser :-)

    SvarSlet