En strabadserende tur.

I går var jeg sammen med Mattias,  hans mor og en kammerat   på kanotur på Gudenå.
Vi skulle på den tre timer lange tur ud til Svostrup kro, som min datter roede alene sidste år. Hun er rutineret i at ro kano og kajak.

Det tager tid at få ordnet aftaler og betaling med kanoudlejningen, der også hjalp med redningsveste og ombordstigning i kanoen.
Imens hyggede drengene sig med at prøve at fange de små fisk. Der er mange, men de er meget hurtige

Endelig var vi klar til afgang. Vi skulle igennem slusen. Det var spændende. Og som slusemedarbejderen sagde, så var den lige som en elevator.
Gudenå går gennem Silkeborg Langsø. Det varede ca. tre kvarter at ro igennem den.

Allerede inden vi var kommet under de to broer og ind i den smallere å, var drengene begyndt at spørge, om vi snart var der?

Jeg syntes også, det var vældig hårdt og sad i mit stille sind og tænkte, hvordan jeg mon kunne blive 'evakueret'?

Det var ved frokosttid, så vi valgte at holde pause og spise madpakker ved Resenbro hvor der er en lille rasteplads, hvor der også er et toilet.

Energien steg til uforudsete højder, da vi havde spist, og drengene brændte krudt af ved at løbe rundt.
Jeg sendte en 'livline' ud til min x-mand, der også er far og morfar til 2/3 af flokken.
Ikke at han skulle komme der, men måske senere.

Så var det på med redningsvestene igen.
Der var så smukt og stille  med flere svanepar med unger. De var lidt sky, så jeg kunne ikke rigtig fotografere dem.
Jeg sad forrest i kanoen og har derfor heller ikke billeder af drengene, mens de roede. Når de tog fat kunne vi mærke, at vi kom godt frem. Men de blev hurtigt trætte.
De fik chokolade, opmuntrende tilråb og ros, men de var ved at køre træt.

Da vi nærmede os fugletårnet ved Sminge sø, kunne vi se morfar, der stod og hujede, at han havde slik med. Vi havde ikke aftalt, han skulle komme, men han kunne jo ikke lade være. Vi var mindre end en km. fra Svostrup kro, hvor min bil stod.
Det endte med, min datter aftalte med kanoudlejningen, at vi satte kanoen på Sminge afhentningsplads, og vi blev kørt det sidste korte stykke hen til min bil. De tre af os var godt trætte. Eller sygt trætte, som børnene siger. :-) Min datter havde ikke lige tænkt på, at kanoen var meget tungere med passagerer, end sidst da hun roede alene.
Jeg gik lige hjem og sov halvanden time og i nat sov jeg næsten ni. Men mærkværdigvis er jeg ikke særlig øm i arme og skuldre i dag, hvad jeg synes, jeg fik antydninger af i går.
Så set i bakspejlet var det en god tur. Men den er for lang for et par drenge og en mormor i hver sin ende af aldersspektret, så der skal mindre hyggeture til en anden gang.