Om alder.

I dagene - eller i ugerne op til min fødselsdag gjorde jeg mig mange tanker, om det at blive eller at være så gammel. Det var jo ikke noget, jeg pludselig blev, det er noget, jeg langsomt er blevet - og er.
Og som jeg har skrevet om før: det er svært at forstå.
Det, jeg bedre kan forstå nu, er mine gamle patienters udsagn dengang for mange år siden ...
De gamle damer, der ikke kunne forstå deres alder :-)
Som én sagde engang, da vi var færdige med træningen, og jeg bemærkede, at nu kunne hun komme op på sin stue og slappe af (på sygehuset), hvortil hun svarede, at hun ikke havde travlt med at komme op til de gamle hoveder, hun delte stue med.
Jeg vidste, at hun var den ældste af de fire på stuen :-)

Jeg brugte det her billede med den norske tekst på invitationen til min fødselsdag.













Jeg så et citat af Peter A.G. Nielsen, Gnags, hvor han siger:
"Man skal huske barnet indeni. Jeg er 66, men jeg kan sagtens huske, hvordan det var at være 30 eller 16. De lever allesammen inde i mig, og man må ikke glemme at være barn stadigvæk."
Sådan er det også ved de 75 år. Men der er den biologiske forskel, at man bliver mere træt. Og langsom. Det har ikke noget at gøre med, hvordan man tænker og føler.

Et andet citat er fra Liv Ullmann, som i et interview for et par år siden sagde, at alderen 78 forekom hende fremmed:
"Jeg glemmer det nogle gange. Jeg føler stadig, at jeg er 13 eller 25 år. I min alder indser du, at du ikke forandres inderst inde. Naturen har sat dig i en ny rolle, og den stemmer ikke altid overens med, hvordan du føler dig."
Naturen sætter os i en ny rolle. Ja, det er tydeligt. Sanser svækkes og muskelmassen atrofierer (selv om vi træner.)  Nogle lider af alvorlige sygdomme, andre af småskavanker. Men fælles for mig og mange jeg kender, er, at vi er fuld af taknemlighed og glæde over livet.

Hurra for billeder. En veninde havde lavet denne her smukke velduftende krans til mig.
Jeg har passet meget på den, flyttet den væk fra solen og ud på terrassen om natten. De tre bonderoser og de blå roser har jeg skiftet ud med nogle andre blomster, men i morgen skal den på komposten.
Sådan er det med alt liv.
Alting har en tid.
Den længste del af min tid ligger bag mig. Den kendsgerning betyder, at jeg sætter uendelig stor pris på mit liv i dag.