fredag, juli 19, 2019

Hundborgstenen.

På vej til Thisted, lidt øst for Hundborg, er der ved at blive udgravet en kæmpestor sten, der skal blive en turistattraktion her på egnen.
Jeg kom forbi i forgårs og gik ind på marken for at se, hvad det er for en sten.
På opslaget kunne jeg se, der havde været et informationsmøde for et par uger siden. Jeg har hørt, at 150 mennesker var mødt op for at høre om den, og det er mange i det her område.






Mit billede siger slet ikke noget om størrelsesforholdet, men man ved, den vejer 163 ton, og at det er en larvikit, som er Norges nationalbjergart. Den er ført hertil i den sidste istid.
Der findes larvikit i meget mindre størrelser og små sten. Flere af kvadrene på facaden på Hundborg kirke er larvikit i både lyse og mørke farver. De giver et smukt farvespil.
Planen med denne her store sten er, at den skal flyttes fra marken og ud til landevejen, hvor der skal laves et lille anlæg med parkeringspladser og beplantning. Og sikkert info-tavler om stenen.
Bondemanden, på hvis mark udgravningen finder sted, har vidst gennem mange år, at der var en stor sten, der spærrede for markarbejdet.
Jeg ved ikke, hvordan interessen for at grave ud er opstået. Det er blevet muligt, fordi Thisted kommune financierer.
Det kommer uden tvivl til at gå ud over hvedehøsten, at store gravemaskiner har lavet en vej op gennem marken, og at folk valfarter dertil.
Men det betyder nok ikke så meget?

2 kommentarer:

  1. Spændende. Larvikit er en meget smuk sten med sit farvespil i forskellige blå nuancer ... en af mine yndlingssten.

    SvarSlet
  2. Ellen, spændende at det er en af dine yndlingssten. Jeg vidste ikke noget om den før, men den er værd at kende :-)

    SvarSlet