mandag, juli 01, 2019

Jazzfestivalens sidste dag.

Så sidder vi her igen.
Trofaste fans af HeartBeat.
Sidst vi oplevede dem, var i efterårsferien 2018 i Thisted biblioteks store tætpakkede sal. I går var det et lille telt med bagende sol på teltdugen og ikke helt så mange tilskuere. Men de leverede en medrivende, sjov forestilling.
De kan frembringe alverdens sjove lyde på alskens bøtter og spande og på egen og hinandens krop.
Vi fik også mulighed for at øve forskelligt tricks.
Der skal tydeligvis en masse øvelse til for at få det til at lyde, som om vi åbner en dåse cola og drikker den.
Vi øvede og øvede ...

De er både søde og charmerende og meget rytmiske, de tre gutter.
(sidst var de fire)




Efter de tre kom Kalle Mathisen, som børnene kender fra Ramasjang. Han var ikke bare sjov for børnene, men også for voksne (sådan er de nok, de der underholder børn - meget dygtige)
Men han ville bl. a. give børnene en prøve på, hvilken slags musik mor kan lide og derefter hvilken slags far kan lide. Jeg var spændt på, hvad han havde til bedsteforældrene? Jo, det var sådan noget virkelig larmende Metallica eller Death Metal eller hvad det hedder :-)
Jeg blev ikke i teltet forestillingen ud. Han brugte nogle megastore højtalere for fuld skrue i fire hjørner i det lille telt. Han var virkelig god til at inddrage børnene og gik rundt imellem dem. Han havde også en bemærkning til mig, fordi jeg havde fingrene i ørerne på et tidspunkt. Jeg hørte ikke hans vittighed :-)
Men når man har nedsat hørelse, hvad de fleste over 60 har, så virker høje lyde meget forstyrrende. Det gør nærmest ondt. Man skulle jo tro, at vi bare kunne høre lyden bedre?
Jeg er iøvrigt ikke glad for, at små børn udsættes for så høj lyd. Det er ikke godt for hørelsen på sigt. Men jeg er med på, at høj musik giver energi og stemning.

Jeg gik over i voksenteltet til jazzfestivalens sidste koncert.
Det var Sant Andreu Jazzband fra Barcelona, der består af børn og unge i alderen 13 til 25. De ledes af den meget passionerede Joan Chamorro (det var helt fascinerende at se på ham).
Eleverne er syv - otte år, når de begynder at spille jazz. De lærer at føle musikken og på gehør lytte sig frem, før de lærer noder.
Min ven, jeg sad sammen med, og som selv har været musiker, var imponeret over deres evne til at improvisere.
Der findes en prisbelønnet dokumentarfilm om Sant Andreu Musikskole og Jazzband.
Festivalledelsen har arbejdet i to år på at få dem hertil. De gav fire koncerter, og de var uden tvivl festivalens hovedattraktion.

Jeg var blevet træt og gik hjem før sidste nummer for at få en lille lur, inden jeg skulle ud at spise hos nogle venner.
Mine børn og børnebørn tog igen ud til den kunstige sø, da børneunderholdningen var slut.

De mange frivillige, der tager telte ned og rydder op, var begyndt på det sure slid (tænker jeg om det) Jeg har stor respekt for de mænd, der gider det knokkelarbejde, det er at tage adskillige store telte ned. Der er i det hele taget en hær af frivillige omkring Riverboat, men det må være sjovere at sælge kaffe og øl.









3 kommentarer:

  1. Hvor er det skønt at der er noget for alle aldre. Men jeg er helt enig med dig i, at det er skidt med al for høj musik (og anden lyd). Det er efterhånden helt normalt, at folk bærer ørepropper til koncert. Det er skørt, synes jeg, at det skal være nødvendigt.

    SvarSlet
  2. Eva, det er skønt med noget for alle. Jeg har tit tænkt, når jeg var i en situation, at bare jeg havde ørepropper med. Det kan såmænd også være i biografen. Nu må jeg have gjort alvor af det: ørepropper skal have en permanent plads i de to tasker, jeg bruger mest :-)

    SvarSlet
  3. Kan huske at jeg for mange år siden var til Riverboat, der var flere gratis arrangementer, og langt flere betalende. Hvordan håndteres dette nu. Er det stadig sådan der betales til det enkelte spillested og det tidspunkt eller? Nu efter Motorvej hele vejen, så skulle jeg måske tænke over at komme forbi i 2020.
    Mht. lyd og børn. Otto har gennem flere år sagt fra, men nu er han selv begyndt at skrue højt op. Dog har han de hørerværn fra nytårsaften med til beskyttelse. Frida får dem også på, det er dog værst når det er i lukkede rum. I det fri og med afstand, så går det meget bedre, både for de små øre og decibel.

    SvarSlet