Dengang og nu. Eller nu og dengang.

Jeg har gået lidt til og fra, mens jeg har skrevet og tænkt over weekendens oplevelser. Over nutid og fortid. Familie og relationer.

Nej, vi er kke blevet muslimer :-)

Vi har bare været i gang med at træne og slutter af med udspænding for hofter og ryg.
Det er min kusine til venstre i billedet. Hun kan ikke sidde stille ret længe af gangen.
Hun har haft rygproblemer i mange år, men med hjælp af en fysioterapeut og personlig træner, har hun fået ændret sine vaner og træner tre gange ugentlig samtidig med hun dagligt går en time.
Det er nok overflødigt at skrive det, men hun har ikke antydning af ondt i ryggen mere.
Det er også min kusine til højre i billedet. Og en anden kusine, der har fotograferet. Jeg har været i sommerhus sammen med dem og den enes mand her i weekenden.

Vi, der er efterkommere efter Anton og Martine, har været til fætter/kusine komsammen i Vorupør
De to på billedet er født i 1878 (d. 1951) og 1880 (d. 1967)
De blev gift i 1905. Måske er billedet fra den anledning?
De fik ni børn, hvoraf en lille dreng døde som toårig.
Ingen af deres børn lever mere. Min morbror Marius døde som den sidste i 2015 på sin 93 års fødselsdag.
Min mor døde i 2004 som 86 årig.

Jeg er vokset op med, at vi så familierne på min far og mors side på mærkedage. De boede i Thy, men få havde bil dengang først i 50erne, så det var lidt omstændeligt med hestevogn, og husdyr der skulle fodres og malkes før familiekomsammen. Vi havde tættere kontakt ned min mors søster og hendes yngste bror, så fætre og kusiner fra de to familier kender jeg bedst.
Da jeg var 14 år kom jeg på Vejlefjordskolen, (wiki) hvor jeg gik, til jeg fik realeksamen. Jeg hørte til den sidste årgang, der kom ind på fysioterapeutuddannelsen med kun realen i bagagen.
Sidst i '50erne og først i 60'erne var der et stigende antal unge fra ufaglærte familier, fra fiskeri, industri og små landbrug, der flyttede og fik en uddannelse.
Jeg og mine brødre var heldige, at vores forældre prioriterede det. De fleste af mine fætre og kusiner og skolekammerater blev i de ufaglærte jobs.
Der kan kun siges godt om det at få en uddannelse. Men der var en bagside dengang, at det fjernede os fra vores familier. Der var sproget fx. Den brede dialekt kunne vi aflære. Jeg beholdt den dog og kunne let slå over. Men der var også hele perspektivet på alting. Vi fik et større udsyn og og en større forståelse for mange ting. Jeg følte mig tit udenfor, når jeg kom hjem. Thy var dengang et ordfattigt område, så der blev ikke snakket så meget. Når jeg sådan sidder og tænker tilbage, er det utroligt så meget samfundsforholdene har ændret sig. Især på uddannelsesområdet, set fra mit stå ståsted.
Sidste år fik min fætter Anton den ide, at vi skulle prøve at mødes. Han var en lille dreng, da jeg flyttede hjemmefra, så ham har jeg ikke kendt. Han ligner dog sin far så meget nu, så det var let at se, hvor han kom fra.

Vi, der mødtes sidste år, var stemt for at mødes igen i år. Det resulterede i, at vi var flere deltagere end  sidst. Vi er gamle nu. Den ældste kusine er 86 og den yngste er 65. Vi har børn og børnebørn, hvoraf nogle også var med. Vi kender ikke hinandens børn. Den ene af mine døtre var med og et barnebarn.
Min datter savnede nogle jævnaldrende. Jeg tror egentlig ikke, det appelerer så meget til den generation. Det kan være lidt indviklet at finde ud af, hvordan familieforholdene er, når man kun har en svag erindring om de gamle forældre.

Jeg har skrevet næste års dato i kalenderen. Min afdøde fætters søn og svigerdatter har stået for det praktiske og gjort et stort arbejde. Jeg foreslog, at vi gør noget sammen. Fx fællessang og spil eller noget ... Det kunne jeg jo fx. forberede mig på.

Tre kusiner har jeg kendt gennem alle år. Den ene bor i Norge.
Hun havde lejet et sommerhus, hvor jeg var inviteret til at bo sammen med de to andre.

De er så sjove. Vi har grinet rigtig meget.
 Og snakket om os selv og  vores respektive forældre, som vi nok får større forståelse for - eller slet ikke.

Her er det Planken, det gælder. Tove kan holde den i tre min. Jeg i 10 sec.

Ingen ville med ud at bade, så jeg gjorde det heller ikke.
Det regnede iøvrigt hele dagen i Vorupør i går.
Og da de ville ud at gå tur sidst på eftermiddagen, var det tid for mig at køre hjem. Jeg har ikke fået så meget frisk luft, men jeg nydt samværet, udsigten fra sommerhuset og fået rørt lattermusklerne.