mandag, marts 16, 2020

Min indre hamster ...

Jeg lyttede til programmet Supertanker på P1 i dag fra 10-11. Dvs. jeg gik lidt fra og til, så jeg fik ikke det hele med. Måske skal jeg høre det igen. Det handlede om frygt og angst i de her corona-tider. En idehistoriker og en psykolog var gæster, og der var mange interessante vinkler.
De kom bl.a. forbi fænomenet hamstring.


Vi havde en hamster engang.
Det er et fascinerende, lille dyr. I sagens natur kan den selvfølgelig ikke sætte en masse foder til livs på en gang, men den er udstyret med ekstra lagerplads i kinderne, som ikke ses, når de er tomme. Hvis den kommer forbi noget spiseligt, men ikke er sulten, kan den gemme det i kinderne, og den kommer til at se helt vildt sjov ud, når den på den måde bliver uformelig og tyk i hovedet.
Den er en sød, lille blød pelsklump. Den er et natdyr.
Vores var helt fortrolig med at være i hænder, men den var ikke så rolig. Den var nysgerrig og vil gerne flytte sig lidt hele tiden, så da den døde, gik vi over til at have marsvin, der var mere kælne.




Men det var et sidespring i forhold til vores indre hamster.
Vi vil alle gerne sørge for vores nærmeste. Vi har et gammelt ordsprog, der siger det: "Enhver er sig selv nærmest." Men vi er blevet opdraget til at tænke på fællesskabet. Vi har fået lagt en kulturel fernis over vores hamster.
Nu er vi kommet i en situation, der er usikker og truende. Alvorlig sygdom er omkring os, og økonomien vakler. Vi er usikre, og hvad kan vi gøre? Jo, vi kan købe ind i stor stil. Vi kan hamstre, selv om statsministeren siger, vi ikke skal hamstre toiletpapir.
Jeg bliver irriteret, synes de mangler samfundssind. Det er usympatisk og usolidarisk. Ja, en træls adfærd!.
Men nu lærte jeg i radioudsendelsen, at min vrede og irritation skyldes, at min indre hamster ikke kan komme til at udfolde sig. Den sidder inde bag kulturel fernis. Dybt inde i mig vil jeg faktisk ønske, jeg kunne hamstre. Jeg kan bare ikke få mig til at gøre det.
Det giver god mening for mig. Nogle har et tykkere lag fernis end andre. Er vi så bedre???
Jeg synes, fernis eller ej, VI SKAL IKKE HAMSTRE!

Må vi så be' om marsvin i stedet for. De hamstrer ikke.

Her er Oberst og Cirkeline.

















6 kommentarer:

  1. Nej, vi skal ikke hamstre! Hvis ham fra radioudsendelsen har ret, er det i givet fald fint, at der er mange af os, der så er godt lakket til :-D
    Det mest fjollede er, når folk hamstrer flere friske varer, end de kan nå at bruge inden de fordærver - det gør de rigtige hamstere nok ikke.
    Men okay - toiletpapir kan holde sig rigtig længe ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha Ellen, godt der er nogen, der er lakket til :-)

      Slet
  2. Jeg tænker også at det er angsten/bekymringen som gør, at et eller andet må man have kontrol over. Og så kan man da sørge for at man ikke løber tør for toiletpapir og gær lige med det samme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er nok godt at gøre noget håndgribeligt, når bekymringerne tager over.

      Slet
  3. Jeg vil også tro, at det er angsten, der sætter hamstring i gang. Her hvor vi bor, er der ikke blevet hamstret, men min bror vile købe ind til gæster og så en nærmest tom butik - han var rystet. Skovskaderne hamstrer forresten også, og det er der sikkert andre dyr, der også gør. Man skulle jo tro, at vi mennesker var klogere.

    SvarSlet
  4. Madame, det var ærgerligt for din bror, da han skulle købe ind til gæster.
    Jeg vidste ikke, skovskaderne hamstrer. Det gør egern vel også. og sikkert også andre dyr.

    SvarSlet