søndag, november 16, 2008

EtermiddagsOpera.

"Jeg kan sq da selv gå", tænkte jeg, da jeg forgæves havde prøvet at overtale 4 forskellige til at gå med mig i Musikhuset. Jeg er ikke vild med at gå alene til arrangementer, hvor opstillingen er cafeborde. Det er lettere at sætte sig på en ledig stol på en stolerække end ved et bord, synes jeg. Det er li'som et bord mere er et privat område, man bryder ind i. Men jeg overtalte min modstand, tog regntøjet på og gik afsted. Udsigten til opera på en blæsende og regnfuld eftermiddag var stærkest. Jeg er ikke den store opera-kender. Har kun været til 3 i hele mit liv. Carmen, Tryllefløjten og La Boheme. Den helt store oplevelse var Carmen opført på Arenaen i Verona. Dels fordi jeg kendte musikken, men også fordi det er fantastisk at opholde sig på sådan et historisk sted. Ellers synes jeg - eller har den fordom - at en opera er for langvarig og for dramatisk.
Men sådan et par timer som i dag med de mest populære ørehængere fra forskellige operaer, det er lige noget for mig. KammerOperaen er et turnerende operakompagni, der leverer opera i øjenhøjde, står der i deres pjece. Og det skal jeg lige love for. De sang hamrende godt, de 3, ledsaget af en meget dygtig pianist. De var søde og sjove, bevægede sig rundt blandt publikum og lavede en masse spas. Jeg er vildt imponeret over de store, kraftfulde stemmer, de har, og at de samtidig har luft til al den dramatik, som de også underholder med. Det var bestemt en dejlig oplevelse på en mørk november eftermiddag. Jeg mødte Nanna, og vi delte bord. Og sådan er det vel egentlig? Man skal da bare gå afsted, selvom der ingen bodyguard er. I går aftes var vi inviteret til middag hos Olivia og hendes "mor".
Det ser ud som om katte bevarer deres smidighed - i hvert fald 15 årige Olivia, som ruller sig rundt og gør sig til og bevæger sig let på tå (poter) i modsætning til Bugsy, som er blevet stiv i ryg og ben.

Tak for en dejlig aften - som altid. Vi nød den lækre mad og dejlige vin. Og snakken og kaffen og chokoladen foran den varme brændeovn. Så kan det blæse og regne lige så meget det vil for min skyld. Hygge og samvær opvejer efterårsrusk!


3 kommentarer:

  1. Jeg er blevet forfærdelig god til at gøre tingene alene - det er slet ikke så slemt, når man først er afsted!

    Jeg er absolut ikke den store operakender - men jeg tror også, at der er en del snobberi forbundet med det - men modsat snobberi! At folk ikke vil lade sig overgive til operamusikken, fordi det er omgærdet med så meget mystik - og det skal være så fint. Hver gang jeg kommer afsted og læser historien bliver jeg jo totalt optaget af det. I øvrigt er Jens (på min blogroll) helt eminent til at formidle og forklare operaer!

    SvarSlet
  2. Nille, jeg følger interesseret med, når du går alene. Der er ofte nogen der siger, at det vil/kan de ikke. Jeg øver mig.
    Det med modsat snobberi, tror jeg er ret udbredt.

    SvarSlet
  3. Og forresten, tak for henvisningen til Jens på din blogroll

    SvarSlet