Det kunne jeg godt blive afhængig af ...

Et lille udpluk af herlighederne, som min svigerinde medbragte i går, da hun og hendes mand kom for at lave mad til mig.

Vi fik tre forskellige retter med kylling og kød og jasminris, krydret og afstemt på den perfekte måde.

Stærkt og friskt, men ikke sådan så vi sad og gispede efter vejret.

Jeg kunne jo bare nyde at have 'folk' i køkkenet.
Dog stod jeg lidt og rensede champignoner. I det hele taget var jeg lidt mere på benene.
Det hævnede sig, fordi benet var mere hævet i morges, og jeg havde mere ondt i det.

Jeg må støtte til smertegrænsen. Især skal jeg passe på og sætte foden lige frem. Hvis jeg gør det, så kan jeg gå adskillige skridt med stokke, uden det gør ondt.


Vi snakkede om, at jeg for mange år siden har fotograferet Lek i mit køkken.
Da de var taget afsted i formiddags, fandt jeg billedet frem.

Lek i mit køkkenet i julen 1995.

I 2018 er det 30 år siden hun kom til Danmark.

Hun var et dejligt familiemedlem at få. Hun har været med til at udvide vores horisont og vores forståelse for, hvordan andre mennesker lever.

Og jeg er ikke i tvivl om hendes oprigtige hensigt, da hun sagde, hun ville ønske, vi boede tættere på hinanden, for så ville hun passe mig nu.


Min bror døde i 2001, og for fem år siden blev hun gift med Erik og blev en del af hans familie.

Jeg er glad for, at vi har formået at bevare en tæt kontakt.



Dagens 15.30 billede ud af mit vindue. Dvs. gårsdagens billede.

Mona, tak fordi du gjorde mig opmærksom på, det er på himmelen, der vil være variationer. ;-)
En halv time før var der sådan en fin skyformation, men jeg undlod at 'snyde'.
Jeg vil være tro mod inspirationen fra Paul Austers historie om Auggie Wren ;-)