Jeg kom til at tænke på Paul Austers novelle. Den der hedder Auggie Wrens julefortælling. Den handler hverken om juletræ, julegaver, julemad eller andet, der har med jul at gøre. Der er mange lag i fortællingen og det, der er interessant for mig, er Auggie, kioskmanden, og hans passion for at fotografere. Hver eneste morgen kl 7 stiller han sig op udenfor kiosken og fotograferer det samme gadehjørne. Det har han gjort i 12 år, og billederne er samlet i 12 mapper!
Da jeg luftede min ide for min bror og svigerinde, der var på besøg, om at jeg vil gøre det samme, smilede de og syntes vist, det var en bizar tanke.
Men her kommer nogle billeder fra mit stuevindue. De er taget ca kl 15.30. Og man kan roligt sige, at der sker ikke en bønne!
Billedet er fra d. 8. januar.
Det er en grå dag, og fuglehuset er væltet efter en mindre storm.
Min bror og svigerinde har været på besøg, og min bror har været ude at stille fuglefoderbrættet på højkant.
Det er den 9. januar og stadig en grå dag.
Min nabo har været på besøg og flyttet fuglehuset helt ind til huset.
Det vil alligevel vælte ved det mindste vindpust, og jeg kan ikke komme ud og fordre.
12. januar.
Endelig en lille ændring i farven. Der er kommet et fint lille snedrys d. 13. januar.
Wow, drama!
Det sner med store snefnug.
Lidt henne ad vejen kan jeg se ryggen af Johannes far, der triller hjem med hende i barnevognen efter et lille besøg her.
Det er d. 14. januar.
Det er d. 15. januar, og der ligger stadig sne fra i går.
Den 16. januar - stadig lidt sne tilbage.
Men i dag, d. 18 jan. er jorden igen bar.
Og sådan kan man dokumentere, hvor lidt der sker på det tidspunkt af eftermiddagen udenfor mit vindue - i modsætning til Auggie Wrens billeder fra et travlt gadehjørne i Brooklyn om morgenen, hvor folk er på vej til arbejde. Og hvor det bliver muligt at genkende folk år efter år.
Jeg kan se forskel i lyset på mine billeder. Hvis jeg havde haft en kikkert, tror jeg også, jeg kunne se en erantis. Zoom'et på mit apparat kunne ikke indfange den.
Og sådan kan tiden gå så fredsommeligt indendøre. ;-) Jeg har også strikket et par omgange på mit strikketøj. På den ene side lutter retmasker og på den anden skiftevis ret og vrang.
Jeg har også lyttet til en oplæsning af Auggie Wrens julefortælling. Læst af Niels Skousen, som er en dejlig oplæser at lytte til. Den varer 22 min. og kommer her (hvis linket virker)
Nej, okay, hvis du fortsætter med dette motiv hver eneste dag, kan det godt være, vi kommer til at kede os lidt. Det tror jeg faktisk også, jeg ville gøre, selv om motivet var fra Brooklyn :-)
SvarSletHahaha Ellen ;-) Sådan er virkeligheden lige nu. Jeg håber på, jeg kommer ud at gå, selv om jeg skal bruge skinnen i 8 uger.
SvarSletJeg synes faktisk, det er en smuk fortælling i hvert billede. Har en fb-ven, som har gjort det et år. Samme billede, vinkel og tidspunkt. Der kan man snakke om stilstand. Da der en dag blev bevægelse i skylaget, blev det meget flot. Åh, det er nu din overskrift for bloggen virkelig kommer til sin ret! Alting har SIN tid....
SvarSletMona, det var dejligt, du har en fb-ven, der har gjort det samme i et år. Hvis man virkelig dvæler ved det enkelte billede, er der små forskelle. Jeg skulle nok fokusere mere på himmel og skyer. Det tror jeg, jeg vil gøre. Mit fokus har været på det lille fuglebad og visheden om, at der snart kommer erantis der. Ja, med hensyn til navnet på min blog :-) :-)
SletLidt sker der jo, - lyset forandrer sig. Det lysner dag for dag. Forhåbentlig også med benet.
SvarSletNiels Skousen er en af de gode oplæsere. Tak for link. Jeg skal høre historien, skal jeg.
Eva, det er helt sikkert, at det lysner dag for dag. Også mht. mit ben. Jeg kan mærke til fremgang. Og jeg tror og håber meget ;-)
SletNiels Skousen er meget behagelig at lytte til. Jeg ved, du har stor erfaring på det område. ;-)
Hvor er du opfindsom. - og dit ikke selvvalgte inderlig er en sidegevinst for læserne på din blog, tak for det, og fortsat god bedring.
SvarSletTak for din søde kommentar, Anni og tak for god bedring ;-)
SletHvis du nu sørger for, at kameraet peger præcist samme sted hen, vil du kunne lave en film ud af det til sidst. Det hedder et eller andet på engelsk, men lige nu kan jeg ikke huske hvad. ;-)
SvarSletHenny, det lyder spændende. Det har jeg ikke hørt om. Måske kan jeg finde ud af det eller få hjælp til det :-) Tak for ideen.
SletTimelapse, måske?
SletTak Ellen ;-)
SletFortsæt du blot med at kigge på livet fra et hus gennem kameraets linse. Der er helt sikkert små, sjove motiver rundt omkring :-)
SvarSletLene, det kan godt være, det kun er mig, der kan se små ændringer ;-) Men efterhånden kan jeg mærke, at kl er 15.30 og jeg må hen til vinduet ;-)
SvarSlet