torsdag, januar 05, 2017

Og sådan går dagene ...

Det er da utroligt, så hurtigt dagene går, selv om jeg lever et meget stille liv og passer på mit knæ.

For nogle dage siden, var vi ude hos Mattias.
Jeg stod i soveværelset og kiggede ud på fodboldmålet og tænkte, at jeg burde have været klogere.

Men vi har haft det sjovt, mens vi spillede på mål.

Det er nok slut for mig at prøve at fange en bold med fødderne.

I dag er det 14 dage siden. Jeg synes selv, jeg har haft urimeligt ondt i det knæ. Men hvordan vurderer man det?

Det har været værst om natten. Efter et par timer, blev jeg vækket af smerter og måtte op og gå lidt, lave små øvelser, drikke te, lægge elastikforbindingen om og tage et par panodil zapp.

Jeg har været til konsultation hos min egen læge i dag. Han mente, i modsætning til de to skadestuelæger, der har set mit ben, at det ikke kan udelukkes, at jeg har et brud. I morgen skal jeg røntgenfotograferes. Jeg håber ikke - jeg tror ikke. Det er trods alt blevet bedre.
Mit knæ er ustabilt til siden. Det betyder at det indvendige ledbånd er skadet. Hvor meget, kan ikke ses på rgt. Behandlingen vil være styrketræning af musklerne omkring knæet, så de kan stabilisere leddet.
Jeg er ved at være lidt træt af det hele. Men jeg ved godt, det vil tage tid at blive mobil igen.
"Du går som en gammel kone", sagde lægen.

Min datter inviterede mig med i Ikea den 2. januar. Først var jeg lidt forbeholden, men da hun sagde, de havde kørestole derude, så var jeg klar.
Der var mange andre mennesker, der havde fået samme ide på den første hverdag i det nye år.

Men der var fint plads til at komme rundt med kørestolen. Jeg var dog godt tilfreds med at se den ene etage og tilbragte resten af tiden i cafeen, indtil min datter var færdig med sine ærinder.

Ikea har dygtige indretningsarkitekter, synes jeg.

Det ser ud til at mørke farver er på vej frem. På en enkelt væg f.eks. Der var tunge gardiner og bløde, store velourpuder og store grønne planter. Og gulvtæpper.
De hvide rum med lette, lyse møbler er i overtal,  men måske er vi på vej til noget klunketid som i 1890erne? Nok næppe som dengang.



Jeg har været til middag hos gode venner for et par dage siden. De bor på 3. sal.
Mange tror, det er svært at gå på trapper med to stokke. Men det er det ikke, hvis man har en god balance, gode arme (for de bærer vægt) og den rigtige teknik. Jeg er dog glad for, at jeg ikke bor på 3. sal.
Nej, jeg tror ikke, der kan være et brud i min underbensknogle. Men nu da mistanken er rejst, kan jeg ikke lade være med at tænke på det.
Jeg savner mine badeture og mine hente-børnebørn-dage. Jeg satser på, jeg vender tilbage. Måske ikke lige i næste uge ...






6 kommentarer:

  1. Altså sikke noget, jeg håber da godt nok, det pludselig går meget fremad. Men det er nok klogt at få udelukket, at der skulle være et brud.

    SvarSlet
  2. Det er godt nok noget af en omgang, du skal igennem. Jeg håber ikke der er brud, men ja, når først tanken er sagt højt, så fylder den, indtil det er afkræftet eller bekræftet. pøj pøj med det hele.

    SvarSlet
  3. Godt at du bliver røntgen fotograferet, så du kan få en afklaring. Det er godt nok en sej omgang, du er igennem. Så kan man rigtig mærke, hvor godt det er at være bevægelig og mobil. Fortsat god bedring til dig.

    SvarSlet
  4. Det er altså meget at skulle igennem bare fordi man er en flink mormor, der spiller fodbold med barnebarnet. Stakkels dig - jeg håber virkelig ikke, at der er noget brud og at du snart må slippe af med alle smerterne.
    Boligmode er nok som al anden mode: Så snart alt er skiftet ud, bliver det gamle moderne igen :-)

    SvarSlet
  5. Øv en omgang du der kom afsted med. Heldigvis var det sjovt inden. og minderne er der.
    God oplevelser er godt i en tid hvor helbredet ikke er intakt. Ikea, en middag med venner, og jeg vil tro dine børn kommer forbi og henter, eller med børnebørnene, så i kan få hygget og sludret trods alt.

    SvarSlet
  6. Hej, jeg hedder "Warren Chandler" Jeg er fra Tyskland. Mit liv er blevet fyldt med smerter og bitterhed, da intet ser ud til at fungere for mig, og hver gang noget godt er ved at komme min vej, er der altid en eller to forhindringer, og alle, jeg havde bedt om hjælp, svigtede mig. Mit liv har været sådan her i over 15 år, og jeg blev forladt af alle. Min kone forlod mig på grund af min manglende evne til at give hendes behov og tage sig af vores to børn, da jeg ikke havde noget arbejde. Jeg gav op på alt og besluttede at afslutte det hele ved at begå selvmord, da jeg har forsøgt mit bedste for at sikre alt er rigtigt, men al indsats var forgæves og abortiv.


    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig til denne vidunderlige, store stavekaster, der til sidst hjalp mig ud ... Jeg har aldrig været en fan af ting som dette, men besluttede bare at forsøge modvilligt, fordi jeg var desperat og efterladt uden valg ... Han gjorde specielle bønner og brugte rødder og urter ...

    Inden for to dage blev jeg kaldt af et byggefirma, som jeg har indsendt en jobansøgning for mere end fem måneder siden, og jeg blev informeret om, at jeg har fået jobbet og skulle genoptage arbejdet med øjeblikkelig virkning. Jeg fik et hus og en bil af firmaet. Ting begyndte at arbejde for mig igen, og alle, der forlod mig, undskyldte for altid at give op på mig. Min kone ringede til mig og var ked af det følelsesmæssige traume, hun havde forårsaget mig, hun flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt. hvad et vidunderligt mirakel Baba Egbe gjorde for mig og min familie.

    Jeg har introduceret ham for mange par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg tror på en person der har brug for hans hjælp. For øjeblikkelig hjælp af enhver art, kontakt Baba Egbe nu via hans Email: babaegbetemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +7 (926) 512-8701.

    SvarSlet