onsdag, marts 25, 2020

Efter dagens morgensang.

Efter morgensang med Philip Faber - vi var kun tre ude på vejen + Ove og Tage på altanen (men det var hyggeligt) - gik jeg ind for at bage muffins med banan og chokolade.
Jeg har en stor børnehaveopskrift fra dengang Chr. blev storebror og havde storebror-muffins med til alle i børnehaven. Regning er ikke min spidskompetance, så i stedet for at scalere den store opskrift ned, slog jeg op på nettet og fandt Arlas opskrift til 12 muffins, så den kommer her.
Jeg kunne jo godt have dekoreret dem. Måske gør jeg det, inden jeg kører afsted med dem.
Jeg skal mødes med min to piger og deres børn, så vi er seks personer.
Vi vil ud til Den kunstige sø og se, om den frø, der sad under vandet, stadig sidder der.







Til denne her portion muffins brugte jeg:
2 æg
150 g. sukker
1 tsk. vaniljesukker
200 g. mel
2 tsk bagepulver
125 g. smør
2 modne bananer
60 g. grofthakket mørk chokolade.

Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt
Bland mel og bagepulver
Smelt smør ved svag varme og afkøl.
Rør mel og smeltet, afkølet smør i æggemassen sammen med mosede bananer og hakket chokolade.
Dejen fordeles i 12 muffinforme og bages ved 180 grader i ca 15 min.

Update aften.
Det er en smuk lille sø ude i skoven.


Lykken er at slå smut.






Og at balancere på en gren over til den lille ø.




6 kommentarer:

  1. Haha, Betty, kan du ikke gange med to? Det tror jeg ikke på :-)
    Men de ser gode ud - bananer er godt i kager!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv haha Ellen :-) Jeg lavede 60 muffins dengang. Det handler vel om at dividere :-)

      Slet
  2. Det er så hyggeligt at følge dig herinde. Og at se billeder fra Den kunstige Sø. Det er min barndoms sø, da jeg er vokset op i Skærbæk, så den har jeg et helt særligt forhold til.
    Vi bager også lidt ekstra kager heroppe i Gødvad i disse dage. Og spiser dem i haven med en kop kaffe til. Der er jo dejligt lunt i solen.
    Og selvfølgelig synger vi også morgensang med Philip Faber :-)

    SvarSlet
  3. Hej Dorte, tak for din hilsen. Jeg kan godt forstå, du har et særligt forhold til Den kunstige sø. Det er et dejligt sted. Måske har du også løbet på skøjter der, dengang der var vinter til?
    Hyggeligt at høre, at I også bager og synger morgensang :-)

    SvarSlet
  4. Nej, jeg har faktisk aldrig prøvet at stå på skøjter på søen.
    Vi måtte heller ikke bade i den, fordi min mor ikke kan svømme og var skrækslagen for om vi røg i et af de dybe huller og hun ikke kunne redde os op :-)

    SvarSlet
  5. Ok Dorte, selvfølgelig var din mor bange for jer, når hun ikke selv kunne svømme. Det kan jeg godt sætte mig ind i.

    SvarSlet