lørdag, marts 21, 2020

Min morgen.

De fleste af ugens dage plejer jeg at skulle være ude af døren før kl. 9. Sådan er det ikke nu. Jeg betragter mig selv som potentiel smittebærer (som vi jo alle er nu) Jeg har også forstået, at jeg qua mine 75 år er særlig udsat. Jeg har skullet arbejde med tanken, for jeg er rask og har ingen underliggende sygdom, men vores immunforsvar svækkes med alderen. Også hos mig. Så jeg følger myndighedernes råd og holder afstand. Mine børn og børnebørn gør det også - altså holder afstand til mig. Vi kan ringe, facetime og mødes i skoven på afstand. Det kan sagtens gå.

Min lørdagmorgen begyndte som alle morgener med den første kop te, som jeg går rundt med i hånden, mens jeg kigger ud af vinduerne på planter, blomster og fugle og evt. hundeluftere på vejen :-)
Noget af det første er også at sende en sms til A, der bor længere henne af vejen. Hun er en frisk 88 årig, der selv handler i vores lokale brugs. Kun hvis der er noget tungere, har hun brug for, jeg tager det med til hende og lægger det uden for døren. Men morgensms'en handler om, at vi er i live.
Efter mine badeværelsesrutiner og morgenmad laver jeg lidt træning hjemme i stuen. (jeg savner fitnesstimerne i Sportscentret)  Jeg får ikke gået alle muskelgrupper igennem på en gang, men jeg laver lidt 'exercise snacks' flere gange i løbet af dagen. Det er noget, jeg skal til at gøre mere systematisk.
I dag var der blå himmel og solskin lige fra morgenstunden. På min terrasse var der fire graders frost.
Påskeliljerne har fået et frostshock, men de kan tåle det, og snart står de op igen.

Jeg bestemte mig for at gå en tur, inden der var morgensang med Filip Faber kl 10.





Jeg elsker at se vand, og da vi har meget vand her omkring, er det ikke så svært, selv om jeg ikke har søudsigt hjemmefra (det er et drømmescenarie)
Men jeg gik over i Nordskoven for at se, hvordan byggeriet med Nordskovvejen går. I dag var der helt stille. Arbejderne har fri. Jeg tror ikke, de er sendt hjem. Jeg synes iøvrigt, der mangler vejledning specifikt til folk i byggebranchen. De mænd har brug for nogle helt konkrete anvisninger.
Der er lavet tre flotte stibroer over det, der bliver Nordskovvej. Jeg undrer mig over, om ikke vejen bliver for smal til bilkørsel?
Broen over Remstrup å, som Gudenå hedder på den bynære strækning, har i hele perioden fungeret som jernbanebro, mens der arbejdes på at lave bro for biltrafikken. Jeg har tegnet med en hvid blyant over jernbanebroen.
Til højre er der en sti, så det er muligt at gå over.

Jeg gik hjem ad Åhavevej.















Med udsigt til min arbejdsplads gennem mange år - sygehuset, nu hedder det regionshospitalet.
Min skridttæller viste fire km, da jeg kom hjem.



Jeg satte det lange ben foran og nåede hjem til Filip Fabers morgensang, som i dag var kl 10 i modsætning til hverdage, da det er kl 9.
Det er et meget dejligt syngsammen program.

Jeg har meget at glæde mig over, men lige nu efter middagsnyhederne bekymrer det mig at høre, at der er mangel på testudstyr til sundhedspersonalet. Det er meget utrygt for de, der arbejder på sygehuse og plejehjem. Det er slet ikke i orden. Jeg tror dog, myndighederne gør, hvad de kan for at skaffe det.
Det jeg glæder mig over lige nu, er, at jeg har en lille have.
Jeg glæder mig over telefonforbindelser til de kære, jeg ikke er i nærkontakt med. Engang i 1990erne og måske før, havde vi lange tlf.samtaler. Da sms og facebook og andre sociale medier gjorde deres ankomst, blev tlf.samtaler kortere. Jeg har genoptaget de lange og det er skønt.

Det er vejr til havearbejde, men jeg ser det lige lidt an ...






























4 kommentarer:

  1. Der er så meget at tænke på i denne vanskelige tid. Vi gør lige som dig og går en længere tur - i dag var det 4½ kilometer i strålende sol. Dejligt at du skrev om Phillip Fabers morgensang, som jeg må huske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, der er virkelig meget at tænke på, men hvor dejligt med solskin.
      I dag var vi udenfor sammen med naboer og genboer og sang morgensang.

      Slet
  2. Ja alle rutiner er ændret i denne tid. Jeg glemte morgensangen, men har sunget sammen med Philip Faber i eftermiddag. Sang gør glad :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det tager tid at lære nye rutiner. Jeg har især opdaget, jeg rører mig selv i ansigtet mange gange. Uden at tænke over det, men jeg er blevet obs på det.
      Ja, sang gør glad og fællessang hver for sig med Filip Faber gør glad.

      Slet