Søndag i coronaens tid.

Når jeg skriver den overskrift, kommer jeg til at tænke på bogtitlen "Kærlighed i koleraens tid." Jeg husker faktisk ikke indholdet, men det var vist noget med smitsom sygdom og kærlighed.
Jeg håber bare ikke, at denne her coronavirus kommer til at blive så omfattende og langvarig, som det desværre ser ud til. Jeg håber meget de tiltag, der er gjort fra myndighedernes side, vil bremse udviklingen, så vi ikke får  italienske tilstande.

Vi har taget en italiensk aktivitet til os, her på vejen hvor jeg bor. Inspireret af Filip Fabers morgensang på DR kl 09.

I sidste uge sang vi hver især med inde i vores lejligheder foran fjernsynet. Men formanden for vores boligafdeling foreslog i dag, at vi gik udenfor. Det var der stor tilslutning til. Bag mig står der flere, og i morgen vil der være endnu flere. Det var rigtig hyggeligt.

I eftermiddags var jeg på en lille gåtur rundt om Den kunstige sø sammen med mine to børnefamilier.
Det er meget vigtigt for os at holde to - tre meters afstand. Hver familie har, eller er, sin egen smittekæde, men inden for kernefamilien kan man selvfølgelig være i nærkontakt og holde hånd. Jeg er kun mig i min smittekæde, det er sjovere at være flere. I Mattias' familie er de kun tre. I Chr. og Johannes er de seks, da storebror Marcus og hans mor også hører med. Så der er ingen hånd for mig at holde i i de her dage. Men det går fint. Børnene er store nok til at forstå det.
Det bliver nu dejligt, når vi frit kan færdes blandt hinanden igen.
Trods solskin og blå himmel var det ret koldt. Jeg havde ikke fået hue og vanter med, så jeg kørte hjem før de andre.
Det er en skøn lille sø, der blev udgravet, da man i 1958-60 manglede jord til ringvejsprojektet. Egentlig er den opkaldt efter skovrider Schoubye, der gav tilladelse til at lave søen, men i folkemunde hedder den altid Den kunstige sø.

Her er jeg på vej til p-pladsen og stopper op for at fotografere over til det lille stykke badestrand, som er skrumpet meget siden sidste sommer - på grund af høj vandstand.
Det siges at være en af de reneste søer i området. Der er ingen tilløb eller afløb. Her er meget hyggeligt og fredeligt, fordi der ikke kommer så mange folk som ved Almind sø