tirsdag, september 01, 2009

Dukketeaterfestival.

Jeg var nr. 5 i køen en halv time før biblioteket åbnede, og i løbet af den halve time voksede køen til 20-25 mennesker.
Det er i dag salget af billetter til Dukketeaterfestivalen starter. Der var lidt bøvl med computeren, men en time efter jeg kom, kunne jeg gå igen med en håndfuld billetter.
Der åbnede samtidig salg fra telefon og net, men vi er nogen stykker, der helst vil have billetterne i hånden.
Man skal også lige sikre sig, man har fået de rigtige.
Jeg syntes, dem før mig købte helt ubehersket ind, men jeg har vist ikke noget at lade nogen høre for.
Jeg elsker dukketeater, og specielt dukkefører og skuespiller Neville Tranter fra Holland. Han er her hver gang, der er festival (hvert andet år). Hans dukker er menneskestore, og de er fantastisk udtryksfulde. I år er det "Schickelgruber, alias Adolf Hitler", og det er en forestilling for voksne.
Det myldrer med dukketeaterforestillinger for børn i weekenden 13-15. nov., men der er også godbidder for voksne og barnlige sjæle.

4 kommentarer:

  1. Det er da sjovt, at det er en hollandsk dukkefører der hører til eliten. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været til en dukketeaterforestilling, det kan godt være at jeg skal til at se mig omkring efter hans navn. Tak for tippet.

    SvarSlet
  2. Vi har også lige haft noget dukkefestival her i Odense, jeg var dog ikke oppe og se det.

    Ja der er da godt nok nogle der har fået billetter der :)

    Håber at I kommer til at nyde det !

    Knus

    SvarSlet
  3. Han kan anbefales, Annette, men han er nok ikke meget hjemme. Han holder 2 dages workshop for skuespillere og dramastuderede her efter festivalen og rejser bagefter til Østrig.
    Han bliver anmeldt med sådan nogle ord som: han har revolutioneret den europæiske dukketeaterverden.... den dramatiske dialog mellem manipulator og dukke og mellem skuespiller og dukke....... gør et stærkt indtryk på ........unik forestilling......vokal teknik.
    Sproget er engelsk.
    Nå, nok reklame for ham!! Han er go'

    SvarSlet
  4. Jeg kommer til at nyde det, Pernille.
    Det er meget stort her. Der afvikles 116 forestillinger fra mange europæiske lande på forskellige scener, så der er indsat shuttlebusser, så folk kan komme hurtigt og gratis rundt.

    SvarSlet