mandag, september 07, 2009

De blege hindbær.

De ser lidt mystiske ud, de blege hindbær, der har stået i mit køkken i nogen tid. Og jeg bliver også spurgt, hvad det er for noget?
De begynder som ganske almindelige lækre, modne røde hindbær, der bliver lagt ned i en lys eddike.
Efter en måneds tid har de afgivet deres smukke farve og en svag duft af hindbær. Hindbærrene sies fra, og jeg har en eddike, der sammen med rødløg og andre ingredienser, giver en lækker lyserød dressing.
Sådan nogen affarvede hindbær ser ikke lækre ud, og de skal også kasseres.
Tilbage er en vidunderlig farve og en sommerduft, når man løfter proppen.Prinsessedressing:
2 dl rapsolie
3/4 dl hindbæreddike (eller æbleeddike)
1 dl (3/4 dl) lyst rørsukker
2 dl finthakkede rødløg
1 tsk. Colmans sennepspulver
10-15 vrid med peberkværnen
lidt salt.
Det hele blandes og får en tur i blenderen. Konsistensen er en lille smule tyk. Den er meget lækker, og den ser så fin, Barbieagtig lyserød ud i en glasflaske.
Der bliver ca. en halv liter dressing ud af den portion. Den kan holde sig i køleskabet i et par uger.

4 kommentarer:

  1. Det lyder meget spændende og meget lækkert! Sådan noget har jeg aldrig fået før. Jeg er vist nok lidt konservativ i køkkenet, haha...

    SvarSlet
  2. De ser ikke spændende ud, når de er færdige nej ;-) Bærrene altså! Din dressing ser til gengæld fantastisk ud - så det må være det hele værd at ofre de smukke bær ;-)

    SvarSlet
  3. Det ser ud til at være og lyder også meget lækkert og indbydende.

    Har du noget, du specielt kan anbefale den dressing til, eller skal jeg bare prøve mig frem? :-)

    SvarSlet
  4. Jens, du har da ellers mange ideer, synes jeg. :-)

    Nille, der skal kun en håndfuld bær til, så det er ikke så stort et spild.

    Ellen, vi har brugt den til mange slags råkost. Måske du vil justere lidt på sukkeret. Den er sød, hvis man bruger 1 dl.
    Til kartoffelsalat er den også fin med lidt creme fraiche i. Prøv dig frem :-)

    SvarSlet