Korets sommerferie er forbi. På repertoiret har vi en sang af Chr Richardt, som med romantikkens poesi sætter ord på den vidunderlige sensommerdag, vi har haft i dag.
2. vers lyder sådan:
Det høje havedige
hvor hyld og rose blomstred' nys
har ødt sit blomsterrige
og slukt sit kongelys.
Men bærret har sin sødme
og æblets kind får rødme
fra solens sidste kys. Så sanseligt kunne det skrives i 1878. Vi synger den med Madsen Stensgaards (1850-1927) meget smukke melodi.
Jeg forstår ikke, hvorfor man i højskolesangbogen har valgt en melodi af den nyere pianist Christian Christiansen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar