Jeg - homo conexus?

Jeg gik i sort i går morges, fordi min computer gik i sort. Inden vi kørte til Fyn i går, ville jeg lige tjekke min mail og min blog og ordne en lille bank-ting. Pludselig gik min computer helt død, mens jeg sad der og var i gang. Panik - panik! Min udbydersupport sagde, det var noget med strømforsyningen, eller også var computeren helt i stykker! Jeg slukkede for kontakten og tændte igen efter 10 min. Stadig ingen reaktion.
Aftenen før havde jeg haft computeren inde i stuen for at vise Trine mine billeder fra Norge. Men jeg havde jo sluttet den til, da jeg satte den tilbage. Efter en del hændervriden og grublen, slog det ned i mig, at det kun var printeren, jeg havde tilsluttet. Og ikke den lille runde dims til strømforsyningen!
Ah, hvor det lettede og jeg blev glad igen. Jeg blev også klar over, jeg meget nødig vil undvære den kontaktform, jeg har både på bloggen og på facebook. For ikke at tale om alle de muligheder der er for at google og finde svar på alverdens ting.
Hurra for netværket!I weekendtillægget til vores lokale avis er der en interessant anmeldelse af "Homo Conexus - Netværksmennesket"
skrevet af Morten Bay.
Han skriver bl.a., at ligesom mennesker af tiden før og efter rennæssancen var vidt forskellige, så er der også en dyb kløft mellem homo industrialis ( fordi forældre og bedsteforældregenerationen har industrisamfundets statussymboler og værdier) og den nye mennesketype, homo conexus. Unge vil måske hellere have 5000 venner på facebook, eller at ens avatar i Warcraft har høj staus, end hus og bil. (det ændrer sig nok, når de bliver gamle nok :-))
Det er rigtig spændende, hvordan det virtuelle netværk måske vil indvirke på vores neurale netværk. "Deres kognitive strukturer er parallelle og ikke sekventielle. De udvikler hypertekstuelle sind" citerer Morten Bay en amerikansk læringsekspert for at sige om børn, der er vokset op med computeren som en naturlig del af deres liv.
Vi er måske ude i noget evolution her? :-)
Jeg må have fat i bogen.