lørdag, september 19, 2009

En vurdering

På vej ned til Torvet i formiddags gjorde jeg et lille stop ved Kulturspinderiet.
Her er der i dag åben censurering forud for udstillingen "Kunst for alle", der åbner på søndag. Alle kreative sjæle kan indsende op til 5 værker til bedømmelse, og så enten blive udtaget til at deltage i næste uges udstilling, eller blive afvist.
Dagens censorer var Århuskunstneren Hans Krull og den lokale gymnasielærer i billedkunst.
Gymnasielæreren prøvede at forklare noget om billederne, men hun blev hele tiden overgået af Hans Krulls meget blomstrende og bidende kommentarer om billederen, kunstnerne og kunstens situationen i almindelighed i DK. Det var meget underholdende, men jeg ved ikke, om det var brugbart for dem, der havde lavet kunstværkerne.
Der forklares og vurderes.
Det var åbenbart rigtig svært at give et afslag. Her forsøges at mildne eller trøste den afviste ved at fotografere hende. Det hele ledsaget af en masse sjove bemærkninger.Hvis et billede er som et barn for den, der har malet det, så synes jeg, det må have været rimeligt hårdt for nogen af dem der lagde lærred til i dag. Men meningen er måske også, at det ikke skal blive alt for højtideligt at vise sine ting frem.

4 kommentarer:

  1. Det må være svært at skulle stå og bedømme hvad der skal og med og hvad der ikke er godt nok.

    Kunst er en svære ting, med mange meninger.

    Knus

    SvarSlet
  2. Det er næsten en afart af Talent 2009...
    Selvfølgelig må det være hårdt at blive afvist; specielt hvis man selv synes, at man er en Asger Jorn in spe og bare ikke bliver accepteret af samtiden.

    Kunst er så svært - bortset fra udøvende musikere...det er ret nemt at høre, om de rammer forkerte toner.
    Men malere, billedhuggere og lignende må være svære at vurdere objektivt.
    Jeg synes, at mange af de såkaldt anerkendte kunstnere præsterer noget skrækkelig kunst, og at amatører nogle gange er rigtig gode.

    Men smag kan man ikke diskutere.
    Selv om den blev det dér, hvor du lige har været :-)

    SvarSlet
  3. Pernille, der er jo nok noget håndværk, der skal skinne igennem (som jeg ikke kan vurdere)

    Ellen, jeg gik tilbage i går for at se, hvad der var udvalgt til udstilligen og fik en lille snak med lederen. Hun mener, der er både for og imod hans Krulls stil, men at han nok har været irriteret/overrasket over niveauet. "Kunst for alle" er amatører og han var sur over, det skinnede så meget igennem på den måde at ingen billeder var færdiggjorte. En rigtig kunstner bliver ved til billedet er færdigt, selvom det går ud over nattesøvnen.
    Sådan noget kan jeg ikke se, men jeg kan godt se forskel på det jeg så på Kunsmuseet søndag og Kulturspinderiet lørdag.
    Smag kan ikke diskuteres, men håndværket kan for de indviede :-)

    SvarSlet
  4. Hans Krull, er navnet på den kunstner, der var censor.
    Det kan god blive misvisende, når jeg skriver hans Krull......
    Hvor mon den sidder??
    Hans med stort H. :-)

    SvarSlet