Første gang jeg så billederne stod jeg måbende og vantro, og tænkte at jeg umuligt kunne lægge dem på min blog.
På min vagt i dag på Kunstcentret ændrede jeg mening. De river i mine vanebetingede observationer, de billeder. Ikke at jeg synes de er smukke - tværtimod.
Men det traditionelle kvinde- og mandebillede, vi ser i medier og reklamer er jo ikke sandheden. Og uanset hvor meget vi træner, spiser sundt og smører os ind i dyre cremer, kan vi jo ikke undgå kroppens forfald.
Men skal det serveres så kynisk for os?
xx
Jeg kan altså også godt se humoren i det? De står der i deres dagligstue klædt af, men alligevel klædt på til kamp... Mod hvad mon?
De 8 kvindebilleder er fra 2009 og hedder Primadonna. De er ikke så store. I al deres nøgenhed er det som om de er klædt i en stor ensomhed.
Men hvorfor stiller de op til noget så kontroversielt?
Gør de det for kunstens sag?
Er de ofre for en fotograf, der er så verbalt priviligeret, at aktørerne opfatter sig som heldige og udvalgte?
Mest af alt forbliver de fulde af hemmeligheder til trods for deres nøgenhed.
Fotograf og billedmager er Tune Andersen og de omtalte billeder er kun en lille del af udstillingen. Der er billeder af udstoppede dyr, skeletter, fiskehoveder og parafraser over religiøse og klassiske motiver.
Billedet af kunstneren selv hænger sammen med 6 små iscenesatte, smukke portrætter i guldrammer.Der er også flere selvportrætter i groteske iscenesættelser som mest minder om Kviums malerier.
Udstillingen kan ses på Kunstcentret Silkeborg Bad til dec 09. De store billeder af de nøgne mænd har været vist på Charlottenborg for et par år siden.
Åh Betty - det er en kunstner, jeg kan lide! Selvironi!!! Hans selvportræt er jo en kopi af Jan van Eyck's selfportræt, som hænger i London - måske ikke alle fanger den detalje, men det var det første, der sprang mig i øjnene!
SvarSlethttp://en.wikipedia.org/wiki/Jan_Van_Eyck
Dernæst de smukke fotografier - for jeg synes, at de er smukke på trods af kroppens forfald. Jeg synes især der er noget kontrastfyldt i de kvindelige portrætter - mellem de lidt gammeldags møbler og samtidig den erotik og sanselighed en krop uanset alder udstråler.
Det var en udstilling, jeg meget gerne ville have set - tak for tippet om den fotograf!
Tak for din meget dejlige kommentar, Nille. Det er spændende at se med dine øjne.
SvarSletJan van Eyck kender jeg ikke, men vil klikke ind på ham.
Jeg syntes godt nok, der var noget velkendt over det selvportræt, men der skulle en Nille til at friske hukommelsen op :-)
SvarSletJeg kan ikke helt finde ud af med mig selv, hvad jeg mener om de billeder.
Jeg er jo selv så småt begyndt at fornemme det forfald, der kommer med alderen, og jeg er på ingen måde ubehageligt til mode over det, for det står nu engang ikke til at ændre på så'rn i det lange løb.
Men at smide det lige i ansigtet på folk på denne måde? Det er vel o.k. - jeg havde bare ikke meldt mig frivilligt som model :-)
Ellen, jeg kunne heller ikke finde ud af andet, end at tage afstand fra de billeder i begyndelsen, men mit syn på dem bliver mere nuanceret jo mere, jeg ser på dem.
SvarSletSom du skriver, så vil jeg heller ikke stille op som model.
Hvor er det godt, at der er sådanne kunstnere til.
SvarSlet-At turde byde drømmen om evig ungdom trods.
Kroppen er en slags dagbog. Jo mere der er oplevet, jo mere kan der læses i den.
Vi må vel have lov at være lidt stolte og lykkelige for at være blevet så gamle som vi er (årgang '56), når der tænkes tilbage på alle de som allerede er døde og borte.
Tak for dejlige billeder.
Kære Betty - og alle I andre kommentatorer.
SvarSletJeg kom "tilfældigvis" forbi bloggen her, og jeg blev rigtig glad for at læse jeres forskellige indlæg.
Jeg er selv 58ér, så det har da selvfølgelig været en del af drivkraften i forhold til billederne af de ældede kroppe, hvad den lidt nærmere fremtid har i posen til mig i form af fysik og sexualitet.
Hvad de 7 små "renaissance"-portrætter angår, så er alle inspireret af mere eller mindre kendte mesterværker ( ex. Massys, Da Vincy og David (Nej, det er rigtigt, David hører en anden tid til, men hans billede af den døde Marat i badekarret har noget af den samme storhed som renaissancemalerne mestrede.))
Overordentligt venlige hilsner
Tune
Ps. Jeg bliver nødt til at nævne, at bilederne fra udstillingen faktisk er udgivet i bogen "Strange Days", som kan købes på KunstCentret eller bestilles gennem mig på info@tuneandersen.dk
Farmer, hvor er det rigtigt, det du skriver om kroppen som en slags dagbog - og ja, vel skal vi være stolte og glade over, at vi er så gamle, som vi er. Tak fordi du minder om det!
SvarSletTune, tak for din kommentar her på bloggen. Det er spændende at høre fra dig.
SvarSlet